Så nemt laver du lækker wok i Actifry
Det er nemt, sundt og billigt at spise wok mad, og i din Actifry bliver det hele lige lidt nemmere. Denne ret er velsmagende, nem at lave og så tager den kun 20 minutter i din Actifry. En af fordelene ved en wokret, er at du kan komme stort set alle grøntsager i. Så den er fantastisk til at få ryddet op i grøntsagsskuffen. Vi har i denne opskrift brugt den nemme løsning, og købt en wokblanding fra frost. Hvis du ikke har noget i mod at din mad er stærk, kan du sagtens tilføje chilipulver, for at give retten et ekstra spark.
Vi startede som altid med at forberede de forskellige ingredienser. Da vi havde snydt lidt med grøntsagerne, og købt en pose wokblanding fra frost, gik det ekstra hurtigt denne gang.
Vi skar vores forårsløg i grove stykker. Normalt ville jeg hakke dem fint, men da det er til en omgang wok, så syntes jeg godt at det kan bære at grøntsagerne er lidt mere grove. Det samme med hvidløgene. De blev også hakket noget grovere end jeg plejer. De kommer i retten fra start, så der er masser af tid til at de kan ligge og afgive smag.
Kyllingen skar jeg ud i tern, men her kunne man ligeså godt have skåret dem i strimler. Strimler passer måske bedre til nudlerne, så du ikke får en stor “klump” kylling. Det må bliver sådan næste gang! For det er i hvert fald ikke sidste gang vi laver denne ret. Det er simpelthen bare så nemt i en Actifry. Vi brugte i alt 5 minutter på forberedelse, og så tog tilberedningen kun 20 minutter.
Da vi havde forberedt de forskellige ingredienser, kom vi dem i Actifryen over et par omgange. Du kan læse opskriften længere nede på denne side. For at få lidt ekstra smag i retten, brugte vi en karrypasta. Den vi brugte var den røde, som vi havde købt i Føtex. Karrypasta er en slags púre, som typisk består af chili, ingefær og hvidløg. Det giver en dejlig stærk smag, uden at blive for stærk.
Nudlerne vi brugte var helt almindelige nudler, købt i et supermarked. Husk at de skal koges i en gryde før du tilføjer dem til retten. De skal kun i din Actifry i de sidste 5 minutter af tilberedningen. Det er vigtigt at du beholder rørearmen i din Actifry i, under hele tilberedningen, da den så vil sørge for at blande alle ingredienserne fint sammen.
Derudover er der ikke så meget at sige, udover god fornøjelse! Du bliver ikke skuffet, det smager bare så lækkert. Du kan læse hele opskriften nederst på siden, hvor der også er lidt billeder, eller i videoen lige under her.
Forberedelses tid | 5 minutter |
Tilberedningstid | 20 minutter |
Antal personer |
personer
|
- 500 gram kylling
- 500 gram wokblanding Friske grøntsager kan selvfølgelig også bruges
- 3 fed hvidløg
- 3 hele forårsløg
- 4 spsk soya
- 250 gram Nudler Skal koges i mens du steger kyllingen og grøntsagerne
- 3 teske karrypasta
- 1 dåse kokosmælk
- salt og peber
Ingredienser
|
- Herefter kan du forberede dine grøntsager. Hak dine forårsløg og dine hvidløg. Det gør ikke noget at de bliver hakket groft. Men hvis du foretrækker dem finthakkede, gør du selvfølgelig bare det.
- Til sidst skal du hælde dine kogte nudler ned til resten af ingredienserne i din Actifry, og stege i 5 minutter.
- Denne opskrift er lavet i en Actifry Express XL. Hvis du vil købe en Actifry, så har vi lavet en stor prisguide, så du kan finde de bedste priser på alle Actifry modeller. Du kan se vores store prisguide ved at klikke HER